Samaritter

Samaritter

GIV FØRSTEHJÆLP
- OG GØR EN FORSKEL SOM SAMARIT

Sammen med 750 andre samaritter giver du førstehjælp til arrangementer landet over. Du hjælper mennesker, der har brug for din hjælp med små og store skader - nogen gange redder du et liv!

Samaritterne er til stede ved mere end 1.700 arrangementer om året, og udfører langt over 30.000 behandlinger.

Hvad skal jeg lave?
Som samarit har du vagter ved f.eks. motorstævner, sportsstævner, koncerter, festivaler og firma arrangementer. Her sørger du for en hurtig og grundig førstehjælpsindsats sammen med dine kolleger, hvis ulykken skulle ske.

Fra en snak og et plaster over forbinding af en forstuvet ankel til brug af en hjertestarter ved hjertestop - du kan din førstehjælp, kan afhjælpe skader og redde liv!

Hvad får jeg ud af det?
Du får vores samariteruddannelse, et socialt netværk og oplever glæden ved at hjælpe andre. Der er ingen minimumskrav fra at kunne starte som samarit - vi sørger for hele uddannelsen.

Hvor lang tid tager det?
Engagement tager tid, derfor bestemmer du selv, hvor meget tid du vil bruge. Vi forventer dog, at du deltager i vagter.  En vagt kan vare fra få timer til hele weekender. Derudover træner du med andre samaritter fra din gruppe, så du hele tiden er opdateret og kan yde dit bedste.

Vi stiller dog krav om, at du hele tiden opdaterer din viden, deltager i undervisning lokalt og på landsplan hvert andet år.

Desuden indhentes der en børneattest og underskrives en frivillig aftale, før du kan deltage på nogle vagter. Børneattesten fornyes hvert andet år i forbindelse med kursus.

Faglig viden

"Jeg lærer en masse fagligt som samarit, og det at være frivillig leder giver mig en masse erfaring, som jeg kan bruge både på arbejdsmarkedet og privat. Som samarit kommer man ud til både små og store arrangementer - fra et lille løb til en koncert med 80.000 mennesker - den variation kan jeg godt lide."

Jesper
Samarit
København